Bidskinne
En bidskinne er en skinne af plastik, som sættes på tænderne.
(Skinnen er indrettet til dit bid, og ikke til at bide i. Derfor hedder det en bid-skinne og ikke en bide-skinne.)
En bidskinne kan afhjælpe slid på tænderne, smerter fra tyggemuskler, hovedpine mm. Når du skærer tænder i søvne, vil tænderne skære ind i bidskinnen i stedet for at slide tænderne mod hinanden.
Der findes to typer bidskinner: Hårde og bløde.
Den hårde bidskinne afhjælper tænderskæren, hvorimod den bløde skinne afhjælper belastningen, når tænderne presses mod hinanden.
Bidskinnen skal sidde fast på dine tænder uden at stramme. Oftest vil du kunne nøjes med en skinne til overmunden.
Processen
Tandlægen konstaterer, om dine tænder viser slidtegn på, at du skærer tænder.
Dernæst tages der et aftryk af dine tænder og du skal så møde op igen hos tandlægen når bidskinnen er færdig og de sidste justeringer kan laves.
Varighed: 2 besøg á 30 min.
Resultat
Bidskinnen vil aflaste dine kæbemuskler fra belastningen, skabe lidt afstand mellem over- og underkæbe og undgår yderligere slid på tænderne.
De allerede opståede skader på tænderne afhjælpes dog ikke, men skal behandles på anden vis.